Et lys i – 20°C virkeligheden…

Nu er der gået en uge siden vi landede i Toronto og i vores nye virkelighed. Vi har overlevet den absolut hårdeste fase, hvor vi alle tre var jetlagged (i forskellige tidszoner åbenbart, så en af os var altid vågen) og hvor vi ikke vidste, hvor man kunne købe uparfumerede bleer, letmælk og slik, der ikke smager af parfume.

Nu er søvnrytmen snart på plads og vi får den rigtige mælk i kaffen. Vi har fået en bedre forståelse for bydelene og fundet ud af, hvor vi gerne vil have en permanent bolig OG vi har også fundet lejligheden og får vist overdraget nøglerne i morgen.

Processen har været surrealistisk! Vi har brugt to dage på at køre rundt med en ejendomsmægler og en “relocation-agent” og se lejligheder. Første runde var ret deprimerende, da de lejligheder de viste os var meget “American” (læs: mørke med svulstige møbler, som man var tvunget til at overtage og et abstrakt maleri masseproduceret et sted i Østen).

Men så i går fandt vi vores lille perle med masser af lys, lyse gulve og et lyst køkken!! Vi skal nok dele billeder, så snart vi overtager den. Men indtil da kan vi jo sammen grine over den næste store udfordring: vejret. Det er mega koldt her. I morges stod den på          – 20°C. Kan I forestille jer det?

Af andre gode ting, der er sket; vi har tilmeldt Elvira et fodboldhold, hvor hun allerede på første dag fik en spillerdragt. Det var så stor en succes, at hun sov med den på, da vi ikke kunne få den af hende.

I får et billede fra de fine anemoner fra Torontos akvarium, hvor vi hænger ud hele tiden fordi her er såååå koldt!

Kh.
Fabi

 

image1.jpeg

 

 

 

Skriv en kommentar