Vi googlede ikke engang Niagara Falls inden vi kørte derhen. Det var en no-brainer, at vi skulle se det, nu når vi kun boede 1,5 timer væk. Jeg må indrømme, at mit indre billede af hvor vi skulle hen var skabt af et afsnit af “Alletiders barnepige”, hvor jeg husker at Nanny Fine og Mr. Sheffield var på en færge og oplevede magien af the falls. Det hele så meget storslået og naturkraftigt ud.
Det vi ankom til mindede mig allermest om en road-trip jeg tog med nogle veninder til Atlantic City engang.. Bortset fra, at det ikke engang er rigtig kitsh, men mere noget fra en dystopi. Bygningerne er brune og forfaldne, man kan se, at de dengang i 60’erne var “the shit”, men nu kunne de være scener fra Tjernobyl-serien.
Vandfaldet i sig selv er er storslået, men man skal knibe øjnene godt sammen og have en meditationsplayliste i ørene for at ignorere alt det udenom. Forestil jer det her smukke natur-fænomen, der kvæles i hoteller, som man kan se har kæmpet om at få den bedste udsigt fra altanerne. Skilte overalt, så øjet ikke et øjeblik kan få ro:
“All you can eat buffet” “Brunch and karaoke”, “Experience the falls-4D” “Casino and cash for gold”. Et andet koncept, som vi grinte ret meget af var “the haunted hallway”, som så må være en gang, man kan gå ind i for at blive forskrækket. Det plejer jo at være “the haunted house”, men det var der så ikke penge eller plads til.
Vandland uden hygiejne whatsoever
Vi tog til Niagra Falls fordi der var canadiske helligdage, og jeg havde fundet et vandland, som så ud til at have forlystelser til børn på blobs størrelse. Igen bar al inventaret præg af, at det måske engang i start 90’erne har været top-notch, men nu var malingen krakeleret og en del af vandinstallationerne virkede ikke. Hvad mere var, så var det ikke muligt at gå i bad inden man gik ind i vandlandet, så jeg kunne ikke andet end at tænke på alle de børne-bakterier, der flødt rundt i de pools. Det var virkelig ulækkert, men nu havde vi lovet blob det og hun hyggede sig meget godt. Vi var bare på overarbejde for, at ingen af os fik vand i øjnene.
Ost, ost og mere ost
Vi har også lært den vigtigte lektie, at vi altid skal pakke madpakker med. Alle de børneforlystelser vi har prøvet har en meget simpel café, hvor vi kan købe pizza med ost, burgere med ost og fritter (med ost). Det er virkelig ikke underligt, at langt de fleste børn (og voksne) vi har set har været overvægtige og vi har også selv taget et par kilo på. Noget af det er selvvalgt chokolade, men det er svært at finde sund mad på de steder, hvor vi har blob med.
Vi savner autencitet
Det er i situationer som disse, at vi virkelig savner Danmark. Et land, der ikke hele tiden forsøger at sælge dig noget. Hvor natur er natur og ikke en en forlystelse, som der skal laves mersalg på. Vi taler næsten hver dag om, at vi skal værdsætte naturen derhjemme mere og opsøge skove og strande, så snart vi er landet i Kastrup. Vi havde nok regnet med, at Canada var anderledes en USA på dette punkt, men man skal faktisk køre rigtig langt for at komme ud til noget vild natur.
Nu er vi hjemme i vores lejlighed i Toronto igen. Vi har lige været på stranden og det var et stort hit. Vi fandt en kæmpe udendørs-pool, som er gratis at komme ind i. Den var ren og lækker og står nu øverst på listen i vores sidste måned her. Det bliver godt.
Tre i Toronto 